Vi har den 3. oktober 2014 leveret denne genopbyggede autosprøjte til Rødding Frivillige Brandvæsen. Rødding Frivillige Brandvæsens gamle autosprøjte var udsat for en kraftig brand, på stationen i Rødding, hvor en stor del af førerhuset udbrændte.
I samarbejde med MAN fandt vi et MAN chassis fra 2009, som var så godt som nyt, hvorpå vi kunne overføre opbygningen fra den gamle autosprøjte. I samme omgang er opbygningen blevet lakeret og serviceret, så den nu igen kan fungere som ny autosprøjte.
Udvendigt på førerhuset, indvendigt i mandskabskabinen og selve opbygningen har også gennemgået en større modernisering. Autosprøjten er blevet udstyret med LED udrykningsudstyr fra Haztec. Mandskabskabinen er blevet udstyret med moderne og EN1846-2 godkendte røgdykkerapparatholdere og nedklappelige trin. Opbygningen er blevet udstyret med LED arbejdsbelysning. Derudover er materielkassen blevet forsynet med et stort materielrum foran den oprindelige opbygning for at kompensere for den ændrede akselafstand på det nye chassis. På taget af materielkassen er der nu blevet monteret et manuelt stigegalleri og en EN 1147 godkendt DIRKS redningsstige.